Oplev det vilde sus fra Alperne, når Tyrola er underholdning til oktoberfesten. Hun synger improviserede skåleviser, imiterer bjerggedernes sjældent sete parringsritual, og svinger skørterne på “ægte” østrigsk manér.
Komikken er i højsæde, når Tyrolertrunten underholder med en blanding af stand-up, dans, jodlen, tryllerier, små konkurrencer og selvfølgelig arm-i-arm svingninger i ægte oktoberfest stil.
Tyrola stiller også gerne skarpt på festens hovedpersoner, og er et glimrende alternativ til festsang, taler eller til at få bestemte budskaber frem. Hun giver den hele armen, og du giver dine gæster en fest, der sent vil blive glemt.























